11.10.2009

Er det ikke...

Jeg elsker å titte i gamle fotoalbum. Bildene i seg selv, i alle fall de som er tatt i vår familie, er sjelden de store fotografiske opplevelsene. De har ofte et litt merkelig utsnitt, objektet har kanskje mistet hodet (billedlig talt), eller bildene er for mørke eller tatt for langt unna. Likevel lar jeg meg fascinere av dem. Det er artig å se hvordan ting har sett ut før. Denne gangen var det bildet under som fikk meg til å stoppe opp. Det viser mamma, tante og onkel som griller. Fotografen er nok pappa. Jeg er der også, bare inne i magen til mamma, som bare var 19 år den gangen. (Idag er jeg nesten dobbelt så gammel!) Altså, de griller. Hva de griller vet jeg ikke sikkert. Hvor de griller vet jeg heller ikke. Det som fikk meg til å stoppe opp var en liten detalj på bordet...


Jeg måtte se nærmere på dette...

Er det ikke...? Jommen. Brettet er prikk likt et som er i hyppig bruk her i huset. Dette behøver selvsagt ikke være spesielt rart. Jeg kunne jo ha arvet brettet. Men det har jeg ikke. Brettet kjøpte jeg i den byen jeg jobber i, som er 40 minutter unna min hjemby, for noen år siden. Jeg liker å tro at kanskje er det samme brettet. Kanskje det er derfor jeg liker det slitte rare brettet så godt.

3 kommentarer:

Rosas roulade sa...

For en fin historie. Og tænk, at din mor bare var 19, da hun fik dig! Så ung mor, du har da!!! Wauv, lyder det fra mindstemand, der altid syntes, at alle de andre mødre var såååå unge i forhold til min rynkede sveske ;) He he

Mht. loppemarkeder og brugtbutikker her i staden, så har vi jo brugtbutikker, og jeg finder da også af og til noget, men der er altså et eller andet med loppermarkeder, der bare er ... ja, hvad er det egentligt? Det er vel atmosfæren, tror jeg...og de hjemmebagte kager, man kan købe for en femmer! :-D Det er mit indre monster, der kræver alle disse kager...

Ida sa...

fint brett du har. Slike er eg på jakt etter. :p

th- sa...

Dette er nesten for pussig - men jeg har sånt brett!! Arva etter mamma - som sikkert har kjøpt det for en god del år siden. Så vittig! :)

Og det slår meg - synd vi aldri delte leilighet da vi studerte, den ville nok vært innredet i felles upåklagelig smak... :D